En uge uden regn! – Næsten

Fort Charles

Småregner gør det jo jævnligt her på den grønne ø, men gedigent regnvejr har jeg endnu til gode at opleve! Så efter irsk standard kan man vel godt påstå, at det endnu ikke har regnet! Dog er temperaturen de seneste dage faldet drastisk og vinden taget til, og flere af os render rundt med snue.

Farverige Kinsale

Lørdag går turen med UCC til Kinsale, en lillebitte havneby en times kørsel fra Cork. Vejret viser sig ikke fra sin bedste side, så efter en kort guidet tur på det historiske Charles Fort, der ligger med frit udsyn til Atlanterhavet, skynder vi os i ly på en cafe i det meget farverige centrum. For første gang i en uge får jeg talt dansk med én af de mange jurastuderende fra KU, Mette, som det

viser sig, har familie i Skovlunde!

Jeg holder mig bevidst på afstand af de andre danskere, da jeg ikke ønsker at falde i fælden og tale mit eget sprog. Vi er her trods alt for at udvikle vores engelskkundskaber!

Sarah, Bella, Laura, Nina og Julia

Søndagens totalt udsolgte finale i hurling mellem Cork og Clare spilles på landets nationalstadion, Croke Park, med plads til 85.000 tilskuere. I Cork ser vi kampen på én af de mange pubber, der er særligt udsmykket til lejligheden. Pubben vi besøger er proppet til bristepunktet med dedikerede fans klædt i Corks rød-hvide farver, og hver gang bolden hamres i nettet lyder der kæmpe jubelråb fra den store forsamling, mens Guinnessen sprøjter til alle sider! Det samme gælder hurlingstavene i fjernsynet: Det er både tilladt og nærmere reglen end undtagelsen, at spillerne får både hurlier og knytnæver lige i synet! Hjelme og hurlier flyver rundt og ufine tricks afprøves flittigt på modstanderen. Den 70 minutter lange kamp, der til tider minder mest om brydning, ender uafgjort. Ja nemlig; uafgjort! Ingen forlænget spilletid, ingen straffekast/spark/ skud, ingen, der får den kæmpemæssige sølvpokal med hjem… Omkampen skal spilles om tre ugers tid, og ender denne kamp også uafgjort, tillægges ekstra 30. minutter. En besynderlig, men ikke desto mindre fascinerede sportsgren i så højt tempo, at man skal koncentrere sig for at følge med!

2 pints of Murphy's

Da jeg efter tre timer forlader pubben, ringer det for mine øre som har jeg været til en timelang rockkoncert! Stemningen på pubben har været intet mindre end fænomenal! Alle er venner med alle – selv de få Clare fans, der er mødt frem, er en del af fællesskabet – både på pubben og stadion, hvor fans ikke adskilles af vagter og hegn, men står i én stor pærevælling uanset tilhørsforhold. Det kunne de danske hooligans lære lidt af!

 

I Douglas er samtalerne blevet kortere; det synes, at John og Sinead er løbet tør for ferieoplevelser at dele ud af. Samtidig har Irmela og jeg tillært os små tricks til at bryde selskabet op. Det skal dog nævnes, at John, med hvem jeg deler politisk ståsted og interesse for historie, og jeg har interessante samtaler om netop politik og historie. Dog er han lidt af en sortseer og det bliver hurtigt lidt kedeligt at lytte til hans meget sort-hvide tilgang til verden. 

Med Sinead i køkkenet består aftensmaden endnu engang af ovnbagte kartofler med kartoffelmos… Irmela og jeg jokker ofte med denne sjove blanding og er lykkelige da vi på den 9 dag får serveret ris! HALLELUJA! 

Åh, jeg kommer til at savne Irmela, når jeg i morgen flytter på kollegium!