Intet mindre end et mirakel!

Cobhs stejle bakker

Onsdag drager jeg mod den lille by Cobh, bedre kendt som Queenstown, som udover at være den sidste havn Titanic stævnede ud fra, er kendt for sine forskelligfarvede huse (hvilket er en sjældenhed i Irland) og så ekstremt stejle bakker, at Valby Bakke blot synes som et lille bump i vejen! Den lille, historiske havneby er et besøg værd - især fordi der, mens jeg besøger stedet, udvikler sig ikke mindre end et mirakel set med irske øjne… Miraklet vender jeg tilbage til. Fortet på Spike Island, som Cobh ydermere er kendt for, er omvendt ikke værd at skrive hjem om, så det vil jeg dermed undlade at gøre. 

 

Med principperne i speed dating inviterer UCC om aftenen til speed friendshipping, hvor jeg på ca. to timer speed samtaler med 40 andre udvekslingsstuderende ud af de godt 200 fremmødte. Jeg klikker øjeblikkeligt med sydafrikaneren Bella, ireren Daniel, svenskeren Linda og polakken Robert. Andre er noget sværere at komme ind på; især er franskmændene med deres meget begrænsede engelskkundskaber og stærke accent yderst svære at samtale med. Ens for de fleste er dog, at de kommentere den fine glød, det førnævnte mirakel, jeg har pådraget mig i løbet af dagen i Cobh. Solen har bagt ned fra oven hele dagen – en total uventet oplevelse! En solskoldning i Irland, om end noget smertefuld, er ifølge min værtsmor ikke mindre end et mirakel!

 

Torsdag formiddag spilder jeg på at ringe rundt til både fly- og forsikringsselskab, der begge pure nægter at erstatte min ødelagte kuffert. Frustreret og irriteret drager jeg mod centrum på jagt efter en ny kuffert, mens jeg i mit stille sind noterer mig ikke at flyve med Norwegian igen.

Eftermiddagen forløber noget bedre da UCC, sammen med den lokale hurlyklub, arrangerer en hurlingsession. Og nej, hurling refererer IKKE til en sportsgren om opkastning, men er, indrømmet, en temmelig unik sportsgren, og kan bedst beskrives som et miks mellem rundbold og amerikansk fodbold, med inkorporeret og bevidst voldelig adfærd! Jeg har aldrig hørt om hurling før denne tiende rejse til den grønne ø, men sportsgrenen er enormt populær på disse kanter – nok især fordi Cork har kvalificeret sig til finalen, der spilles på søndag!

Hurly

Drengene viser os et par tricks og får det til at se legende let ud, meeen det er altså ikke helt let at jonglere rundt med en slags tennisbold på hvad der minder om en hockeystav og fyre denne - bolden altså - af sted mod målet – og rent faktisk ramme inden for stolperne.! Men sjovt er det, og en god anledning til at lære endnu flere mennesker at kende! 

Hos Sinead og John er schweiziske Irmela og jeg ved at gå ud af vores gode skin over vores ufattelig snaksaglige værtsforældre, der bruger TIMER på at tale om dem selv og slet ikke lytter eller spørger til os. Måltiderne er noget anstrengende, da der tales none stop og vi gæster ikke får ét ord indført. På tysk (gebrokkent for mit vedkommende) diskuterer Irmela og jeg situationen. I det mindste har vi hinanden.