NY UGE, NYT HJEM

Irmela og jeg

Mandagens udflugt går sammen med Irmela til Cork Goal. Fængslet, som ligger på en skråning med fantastisk udsigt over Cork centrum, fortæller om livet i Cork i 1900-tallet og den horrible måde englænderne behandlede det irske folk på.  

Irmela og jeg, der trods den store aldersforskel har en del tilfælles (navnlig vores eksemplariske humor), jokker lystigt om vores værtsfamilie: Især finder vi fænomenet med ovnbagte kartofler med kartoffelmos noget så morsomt!! Måske kartofler er blevet en fornem spise siden kartoffelpesten mellem 1845-1848 krævede tre millioner ofre og udryddede over 1/3 af den irske befolkning? Vi ved det virkelig ikke, og ikke mindre sjovt bliver det, da vi lærer, at Irmelas yndlingsøl, Murphy’s, (som til forveksling både ligner og smager som Guinness), er lavet på kartofler og ikke, som de fleste øl, på korn!

Med svenske Linda lykkes det, efter længere tids desorientering, at finde en cykelhandler med fordelagtige studiepriser, og jeg er nu den stolte ejer af en noget brugt, men ikke desto mindre robust mountainbike med så mange gear, at mine matematiske evner kommer til kort. Den sølvfarvede cykel koster mig €60 – eksklusiv lygter, lås og støtteben, som alle kan erhverves for en mindre formue.

Da cykelstierne i Cork er smalle og få, ja vel nærmest ikkeeksisterende, er min lykke gjort, da jeg finder en bilfri vej gennem byen, som tilmed løber langs kanalen.

Om jeg nogensinde vender mig til at cykle i venstre side ved jeg ikke, men efter en uge uden min tro følgesvend, er jeg bare lykkelige for at være tilbage på jernhesten!

Udsigten fra min gadedør

Efter 10 dage hos familien talk-your-ears-off lykkes det mig at finde et kollegieværelse på nordsiden af River Lee godt fem minutters cykeltur fra campus. Værelset er småt og temmelig slidt, og de fire måneders husleje, depositum, el- vand- og varmeregning skal falde prompte!

Køkken, stue og bad deler jeg pt. med 26-årige Dennis fra Tyskland, som jeg allerede har fået et godt forhold til. Vi venter to andre UCC-studerende, som flytter ind en gang i næste uge.

Første dag på kollegium North Quay Place forløber dog ikke helt problemfrit; det lykkes mig nemlig at smide mine nøgler væk én time efter indflytning samt rive radiatoren ned fra væggen. I mellemtiden oversvømmer Dennis hele gangen, da et vandrør på ét af de to badeværelser river sig fri og sidst, men ikke mindst sætter vores køleskab ud – dvs. det virker så godt, at alle vores nyindkøbte forsyninger dybfryses.

Kollegieværelse mm.

Den noget kaotiske morgen ender dog godt, da jeg efter utallige henvendelser og dyre opkald til Danmark, ENDELIG får mine fag godkendt af CBS og nu kan begynde at se frem til både skolestart og ERASMUS-legat!

Or so I thought… Det viser sig nemlig, at mange af mine valgte fag overlapper, og selvom jeg studerer på ”Hogwarts,” kan Mugglere som jeg altså kun være på ét sted af gangen. Valgfagsprocessen skal derfor gå om. Suk!

UCC orientering

De tre orienteringsdage løber af stablen onsdag. Vi i alt 800 udvekslingsstuderende bombarderes med informationer, og tungen skal holdes lige i munden for at følge med! Især forvirrer campusbygningsnavnene, som til stor frustration for udlændingene og stor morskab for irerne, oplyses på irsk.

Orienteringstimerne snegler sig af sted, men chancen for at møde endnu flere mennesker er naturligvis til stede (og nødvendig at gribe) selvom det efterhånden er en smule trættende og ensformigt at stille og svare på de samme spørgsmål som nationalitet, studieområde og bopæl.

Jeg finder det fortsæt grænseoverskridende, men ikke længere angstprovokerende, at opsøge folk og blande mig i samtaler. Selvom det ikke altid er lige rart og udbyttet ikke altid lige stort, lærer jeg hurtigt, at jo mere jeg deler ud af mig selv, jo mere får jeg igen! I løbet af ugen bliver fremmede til venner og jeg forbløffes over, hvor hurtigt venskaber formes på tværs af kulturelle, religiøse og geografiske skel.