En potentiel katastrofal start

Med KBH lufthavn sort af mennesker må jeg springe over i security OG paskontrolkøen for at nå mit fly som jeg når frem til 10 minutter før afgang efter at have spænet gennem lufthavnen, kun for i Dublin at opdage, at min ene kuffert er blevet beskadiget undervejs og derfor næsten misser bussen til Cork, som naturligvis får motorproblemer på den fire timer lange køretur til netop Cork. Puha for en start!

Cork

I Cork når jeg udmattet frem til en skønherlig, om end noget snaksaglig, værtsfamilie, som tager imod mig med åbne arme. Jeg bliver vist til mit værelse, hvor jeg har en seng, et skab, en kommode og et lille skrivebord til rådighed. Væggene er naturligvis udsmykket med Guinnessplakater (til trods for, at min værtsmor ikke kan udstå den irske nationaldrik..!)

Sinead og John, som mine irske forældre hedder, SNAKKER som bare fanden! Om alt, om alle – og gerne i munden på hinanden! Men søde er de nu, og hele aftenen sidder Sinead og jeg og en ældre schweizisk dame, som også bor hos familien, og taler om løst og fast mens X-faktor kører i baggrunden. (Jesus Kristus, bliver man da aldrig fri for de talent(løse)programmer??)

UCC hovedindgang

Med Sinead og Johns utrolige talergaver tager den ene time den anden ved mandagsmorgenbordet. Alle emner vendes. Intet og ingen går fri! Især synes tidligere gæster at være et yndlingstema…

Efter flere forgæves forsøg på at bryde selskabet op, lykkes det mig langt om længe, og endelig sidder jeg i bussen på vej til UCC (University College Cork).

UCC bygning og galleri

Sinead fortæller, at folk bliver gift på campus, hvilket jeg først synes lyder helt tosset, men efter at have set området, giver fuldstændig mening: Universitet består af et væld af nye, arkitekttegnede bygninger, mens hovedbygningen, en 200 år gammel kalkstensborg, er som taget ud af Harry Potter!! (Det eneste der mangler, er de talende malerier!) På universitetsområdet, som ligger midt i en park spækket med alverdens blomster, små, snoede skovstiger og broer over River Lee, der deler campusområdet i to, er der både kantiner, museer og butikker - en turistinformation sågar! UCC er nærmest en by midt i byen.

UCC hovedbygning - eller "Hogwarts"

 

 

 

Til introduktionsmødet lærer jeg, at der er fem andre danskere indskrevet på UCC – alle jurastuderende fra KU. Jeg genkender én af pigerne som min sidekammerat fra flyet..! Derudover er der folk fra det meste af Europa (især tyskerne er velrepræsenterede) og sågar folk fra Uganda, Sydafrika og USA.

Hen mod aftenen drager jeg atter mod Douglas, hvor min værtsfamilie har til huse. Jeg er fuldstændig mørbanket efter at have været på hele dagen. Det er drænende at føre samtaler med nye mennesker hele dagen - at give ud af sig selv og samtidig lytte interesseret til, hvad alle de andre har at dele ud af og tilbyde.

En masse indtryk skal nu fordøjes.