Det vidste du ikke om Irland!

Efter tre intense uger med sociale aktiviteter som filmaftener, pub crawls, irsk folkedans, speed friendshipping, fester, sportsarrangementer osv. osv. nyder jeg en stille weekend. De første tre uger i Cork har været forrygende og min rygsæk er allerede proppet med mindeværdige oplevelser, mens facebook og telefonen bugner af nye venner. Men de første tre uger har også været krævende, og ligesom der ikke har været tid til at kede sig, har der heller ikke været meget tid til fordybelse og alenetid, så jeg er træt og trænger til en stille weekend.

Kort over Cork

Lørdag begiver jeg mig derfor på egen hånd rundt i byen og starter efter Irmelas anbefalinger på Crawford Gallery i centrum af byen. Udstillingen består af et miks af malerier, antikviteter og skulpturer, og efter 23 minutter har jeg fået nok af denne såkaldte kunst.

Jeg forlader museet og bevæger mig mod sydsiden af River Lee. Overalt jeg drejer hovedet, skyder kirketårne op med helt ned til et par meters mellemrum! Jeg forbløffes over, at så mange kirker er stuvet sammen i så relativ lille by. Især er det bemærkelsesværdigt, hvor store og overdådig disse kirkerne er – specielt sammenlignet med husene omkring kirkerne, som er små, beskedne og faldefærdige, og som virker så ubetydelige i forhold til de enorme kirker. Jeg står tilbage med et indtryk af, at den kristne tro har (haft) stor betydning og ikke mindst indflydelse på det irske samfund.

St. Fin Barre

På min videre tur gennem Corks snævre, ujævne gader støder jeg på den mægtige katedral Sankt Fin Barre. Med de mange kirker i byen må man prioritere og Sankt Fin Barre er bare for storslået til blot at passere forbi. Facaden på den kæmpemæssige kalkstenskirke ligner Notre Dame og de mange multifarvede rosetvinduer med bibelske fortællinger indenfor overgås kun af loftmalerierne over alteret, der til forveksling ligner det sixtinske kapel! Kirken er overdådigt udsmykket og fyldt med klenodier, og med orglet spillende fornemmes akustikken virkelig i det højloftede rum, og jeg står tilbage med en overvældende følelse i dette rum, der både fungerer som kirke og museum.

På min videre færd gennem byen krydser jeg nordsiden af River Lee og befinder mig pludselig ved ”smørmuseet.” Husene på denne side af floden er mindre og tættere end dem i centrum, og ikke i nær så god stand! Kontrasten er slående og bringer tankerne tilbage til det gamle østtyskland. Cork, og Irland generelt, bærer præg af at være en nyere nation, der knap har været selvstændig i 100 år, og vedblivende konflikter og finansielle kriser ses tydeligt på vedligeholdelsen af husene – eller manglen på samme – eller som John siger; Irland har ikke været i finansiel krise siden 2008, men siden landets uafhængighed i 1921!

Dog er husfacaderne yderst dekorative! Især gøres der meget ud af hoveddørene, som både males og udsmykkes i alverdens farver. Samtidig er der blomster at finde på hvert gadehjørne, i hver en pub, ethvert butiksvindue, ved ethvert lyskryds! Overalt; blomster! Det er top hyggeligt og lyser op i den ellers triste byggestil med alle rækkehusene bygget i samme kedelig betonklodsagtige stil i puds. Hvordan et bankerot land har råd til en luksusgode som blomster, begriber jeg dog ikke…

Den før omtalte mangel på vedligeholdelse gør sig også gældende for flere UCC bygninger - især er bygningerne uden for selve campusområdet i ringe stand, og selve ”Hogwarts” er, om end imponerede, både kold og uegnet til skolebrug. I det hele taget er mange af klasseværelserne i de gamle bygninger slidte, hver krog er dækket i et tykt lag sort spindelvæv, malingen er krakeleret og for at gøre ondt værre, forringer de højloftede rum akustikken i en sådan grad, at det er svært at høre læreren, hvis man ikke sidder på de første rækker. Men ret skal også være ret; de nye tilbygninger på campus er topmoderne og spækket med så mange nye, spændende gadgets at selveste James Bond ville være misundelig! Betjeningen i både kantinen, besøgscentret og på biblioteket er hurtig og effektiv, og den fire etager store biblioteksbygning med computer-, kopi- og printrum er på størrelse med CBS’s Porcelænshaven!

Så sandt!!

Disse moderne tiltag er dog en sjældenhed, og tager man til Irland for den flotte arkitektur bliver man slemt skuffet! Af samme grund kommer jeg aldrig til at slå mig ned i landet; jeg ville slet og ret blive deprimeret over, at alting er så gammelt, faldefærdigt og ikke mindst primitivt! Det er blandt andet ikke en selvfølge at have adgang til varmt vand 24 timer i døgnet. Ligeså skal både radiator og komfur, som en slag ekstra sikkerhedsforanstaltning, først sættes i stikkontakten før brug. Og for at vende tilbage til vandet; blandingsbatterier er noget nært umuligt at støde på! Til gengæld er der to haner; én med brændende varmt vand og én med iskoldt vand! Ideen med dette system forstår jeg virkelig ikke! I det hele taget er faciliteterne generelt meget primitive, og vidste jeg ikke bedre, ville jeg ikke tro, at jeg befandt mig i den vestlige del af verden!

Og især når det gælder tid, er irerne meget sydeuropæiske i deres mentalitet, idet tid opfattes som noget relativt. Det er ikke usædvanligt, at både elever og lærere kommer trissende længe efter lektionen burde have startet, ligesom butikkerne ikke åbner til tiden og bussen som regel er forsinket. Og nu jeg er ved bussen; er det normalt at hilse på buschaufføren når man stiger om bord, ligesom man også siger pænt tak når man stiger af bussen igen. Denne venlighed er, set med danske øjne, bizar, men ikke desto mindre, når man vender sig til det, rar. Her omgås man hinanden i en venlig tone, mens kælenavne som ”darling, ”love,” ”hun” bruges flittigt og dermed skaber en hyggelig atmosfære, og man kan ikke andet end at blive i godt humør.

Lige så åbne, hjælpsomme og rare irere er, lige så hurtigt klapper de i som østers, falder snakken på et mere følsomt emne så som abort. Og netop derfor skulle man tro, at de kristne dyder holdes i hævd, men nok er størstedelen af befolkningen katolikker, men det afholder altså ikke de gode irer fra at bruge bandeord! Der bandes konstant, overalt, af alle, til alle lejligheder og i rigelige mængder!

Og så er der det med vejret! Her opleves de fire årstider på et enkelt døgn, og en populær talemåder lyder ”kan du ikke lide vejret, vent fem minutter.” Om jeg nogensinde vender mig til det evindeligt skiftende vejr, er jeg ikke sikker på, men i det mindste har temperaturen de sidste tre uger holdt et stabilt niveau på omkring 17 grader, men den høje luftfugtighed gør vejret lummert, og denne kombination, skulle jeg hilse og sige, er dårlig for krøllet hår!!