En blandet landhandel

Nyt hår og nyt skema

Onsdag er spækket med aktiviteter; jeg render for gud ved, hvilken gang til det internationale kontor, hvor jeg efter flere ugers strabadser får styr på mit skema! Mine seks fag er fordelt på tre dage, hvilket vil sige, at jeg går på weekend allerede fra onsdag kl. 17.

Samme formiddag har jeg de første timer i filosofifaget ”models of democracy,” som jeg i selskab med de andre kvindelige studerende bruger på at savle over min ufatteligt hotte amerikanske professor!

Eftermiddagens dobbeltlektion i ”The Great Famine,” som jeg primært har valgt for at slippe for den tidligere omtalte så forfærdelige professor, er yderst interessant! Underviseren, som jeg har haft tidligere, er lige så indlevende og passioneret som jeg husker, og jeg glæder mig over, at jeg valgte at skifte fag! Faget, som skiller sig ud fra andre fag ved at være en research fag, går ud på at nærstuderer og analyserer historiske begivenheder fra en kritisk vinkel, og med kun syv fremmødte er lektionen meget intim og des mere udbytterig, idet man forventes at byde ind med sin holdning. Efter to timer er jeg hooked og glæder allerede til næste onsdag!

Om aftenen inviterer Ben til middag, og den efterhånden sammentømret gruppe (Ben, Bauke, Karina, Eke, Florian og jeg) får følgeskab af et par af Bens venner. Vi har en hyggelig aften lige indtil franskmanden, hvis navn jeg har glemt, bringer marihuana ind i billedet – sådan et selskab vil jeg bare ikke være en del af!! Aftenen ender derfor for mit vedkommende brat og noget anderledes end jeg havde regnet med, men passer mig egentlig fint, da jeg efter weekendens tur til Kerry er blevet halvsyg.

Torsdag er lektionsfri, men desværre ikke lektiefri. Jeg begynder derfor på den præsentation om det politiske system i Irland, jeg skal holde om to uger. Jeg er stadig på bar bund i irsk politik, men min tidligere omtalte campusturguide, James, redder mig, da han som politikstuderende afsætter et par timer til at føre mig ajour med det noget indviklede system der opereres med på disse kanter – eller det var i hvert fald meningen, men som de fleste irere, opfatter James tid som noget relativt og dukker derfor slet ikke op som aftalt… Jeg er derfor efterladt til at studere på egen hånd.

Nogle gange skinner solen rent faktisk i Irland!

Aftenen skulle egentlig bruges i selskab med Linda og resten af bræt-og kortspilsforeningen (hvorfor har vi ikke sådan én i Danmark!??), men da husets kombineret vaskemaskine-tørretumbler ikke er til at finde hoved og hale i, står jeg tilbage uden bukser…  Jeg kunne selvfølgelig vælge at troppe op til spilleaften uden bukser på, men jeg vælger at skåne mig selv for den ydmygelse og bliver hjemme foran tv’et, hvor jeg plejer min halsbetændelse mens en spændende tv-debat om afskaffelse af det irske senatet sendes.

Fredag er halsbetændelsen forværret, men jeg må alligevel en tur forbi UCC-biblioteket – lektierne (og bloggen!) skriver jo ikke sig selv…

Nogle gange er skiltningen meget forvirrende...         

Lørdag har halsen det bedre og for første gang i en uge, er det ikke overskyet. Jeg fejrer derfor disse to mirakler ved at farve mit hår, og senere på eftermiddagen begiver jeg mig på en længere gåtur nord ud af byen, hvor jeg efter en halv time befinder mig omgivet af de grønne marker, som man kan se fra byens centrum nede i dalen.

... og andre gange meget simpel                                  

På min videre færd støder jeg på det ene sjove vejskilt efter det andet, mens jeg morer mig over fortovet, som består af meget store stykker beton, som vist ikke har været helt tørre da folk og fæ har fået lov til at betræde det…
Da jeg kommer hjem fra min gåtur er stemmerne fra fredagens valg talt op og folket har med en 40.000 margin bestemt, at senatet skal blive. Hvorfor forstår jeg ikke, men i det mindste har jeg nu masse information om
det irske valgsystem, jeg kan anvende til min fremlæggelse!
Om aftenen mødes jeg med Linda og sammen tager vi til operahuset, hvor musicalen ”Not the life I ordered” spilles. Opsætningen er minimalistisk med fire stole, en tom banankasse og tre aldrende herrer på rollelisten.  Der er ingen kulisser eller mikrofoner, og den ene skuespiller har for vane at kludre rundt i sine replikker på trods af hans lille rolle. Synge kan de dog alle tre, og nu og da er stykket både underholdende og tankevækkende. Aftenen slutter dog tidligt, da min halsbetændelse synes at blomstre op igen.

Søndag har helbredet det værre, så det meste af dagen forløber henslængt i sofaen mens ”Venner” kører i baggrunden. Joanna, som også er hjemme, læser på sit værelse. Selvom hun og jeg aldrig bliver slyngveninder, har vi efterhånden fået et fornuftigt forhold til hinanden. Jeg forsøger ihærdigt ikke at lade hendes dårlige hygiejne påvirke stemningen i huset; vi opfatter bare rod forskelligt og da der ikke er en rigtig eller forkert måde at rydde op eller gøre rent på, bare forskellige smertetærskler, går jeg pænt udenom hendes altid store stak af opvask og lader hende passe sit, mens jeg passer mit.  

Et typisk fortov

Generelt er stemningen i huset god; den afslappede atmosfære er tilbage, og vi kan både joke og tale alvorligt med hinanden. Især kommer Dennis og jeg godt overens, og vores humor matcher så godt, at flere spørger, om vi skændes eller joker med hinanden – hvilket blot giver anledning til endnu flere grove og sjofle bemærkninger på den andens bekostning.

Den lidt stille Peter er meget ambitiøs, og pga. et tætpakkede skema og forpligtelser i Limerick, er det ikke meget vi ser til ham - hvilket er en skam, da han virker som en rar fyr. Til orientering er vi godt nok blevet informeret om, at de fleste irere tager hjem i weekenden, hvilket også gør sig gældende for Peter (og for det meste Joanna). Det gør det dermed sværere at komme ind på irerne – især fordi de allerede er etablerede og kender byen og hinanden, har de ikke den samme interesse i, eller behov for, at lære os udvekslingsstuderende at kende. Denne lidt reserverede tilgang til besøgende får mig til at tænke, at jeg nok skulle være lidt mere åben over for udvekslingsstuderende på CBS og måske melde mig som buddy eller language partner når jeg kommer tilbage.